”Maskerne er med til at gøre hele sceneriet drømmende uvirkeligt, hvilket understreges af, at maleriet ligesom de fleste andre af Gert Brasques billeder er opdelt i forskudte felter, hvert især forsynet med et snoretræk, som om beskueren med et enkelt ryk kan ændre motivet. Dette er et klart surrealistisk træk, der dels gør op med forestillingen om maleriet som et objektiv sandhedsvidne, dels understreger, at dette er et fantasilandskab, hvor der er vendt op og ned på velkendte fænomener. Et fantasilandskab, der ikke desto mindre har nogle tankevækkende og ofte skræmmende paralleller til den verden, vi lever i til daglig".

Tom Jørgensen, Kunstavisen, ”101 kunstnere”, 2010


"Gert Brask maler, hvad han ser for sit indre øje og komponerer sine malerier på en oversanselig facon med fantasiforestillinger, hvor den symbolske brug af kendte elementer får et - måske - udfordrende drej og med alle detaljer gengivet med fotografisk omhu i forskellige synsvinkler, som ikke holder vand for et køligt blik, men som man MÅ overgive sig overfor".

Bente Hammershøy, kunsthistoriker, Horsens Kunstmuseum, 2009


"Tankevækkende er ikke for meget sagt. Og tankevækkende bliver de surrealistiske værker ved med at være, uanset hvor meget man end forsøger sig som ikonograf. Sprængfyldte med referencer som de er, skriger de hver i sær på en fortolkning. Og fortolkninger er der nok af - hver beskuer har en - eller flere, for alt er muligt".

Eva Müller, Kunstavisen, 2006


"En forunderlig blanding af drøm og virkelighed karakteriserer Gert Brask's kunst, og hos ham er fantasien den sande virkelighed, og den poetiske følelse hersker over al snusfornuft. Han er en ægte romantiker, og han har sans for det gådefulde - alt er forunderligt og uvirkeligt".

Mona Faye, Marienlyst Slot, 2006


"Gert Brask udstiller en række malerier, hvor man finder elementer fra forblæste klippehøjder, vandløb, øde græsmarker og dramatiske himmelpartier. Det er ofte rå og barske eksteriører i malerierne, hvor mennesker udfører mystiske handlinger".

Kenn Andersen, Helsingør Dagblad, 2003


"Gert Brask er også repræsenteret med maleri, f.eks. "Tidsindstillet landskab". Man ser en figur hævet over et landskab med gul himmel. Der er meget tydelige referencer til den kristne kunst. Billedet er tredelt, som var det en triptykon. Figuren svæver med armene bredt ud til siderne som en kristusfigur, og ovenover hans hoved ses en due. Men så hører den egentligt forbindelse til den kristne kunst op. På figurens kjortel er optegnet en skydeskive, hvis sorte midtercirkel samtidig er figurens hule hoved. Når først man får øje på skydeskiven, kan man se en sammenhæng mellem titlen, figuren og de bombefly, som flyver rundt henover landskabet".

Alice Bergholt Nilsson, Aalborg Stiftstidende, 1996.


"Den kristus-klovn, der svæver usikkert og tomhovedet over en udefinerbar afgrund under udslukte kloder, bliver også ikon for gudsforladtheden i Gert Brasks univers".

Thomas Rockwell, Dansk Kunst 1996


"Gert Brask er grebet af den ortodoxe kultur og har forvandlet sine stærke oplevelser af Hviderusland, Byzans og Konstantinopel til metamorfoser i voldsomme, styrtende perspektiver. Hans billeder handler om det kristne mysterium, om forløsning gennem lidelsen. De ansigtsløse arketyper farer gennem rummet som scudmissiler, på en gang nær og fjernt, omtrent som, når man kigger på et græsstrå og indfanger uendeligheden bag med blikket".

Viveca Bosson, Mjällby Konstgård, 1991.


"Gert Brask ser ved et hastigt blik ud til helt at bevæge sig i svundne tider. Landskaberne er mystiske og skæbnesvangre og får én til at associere til mørk middelalder snarere end samtid, endda er Gert Brask samfundskritisk. En af hans triptykoner er en protest mod golf-krigen. Scudrobotter møder krigere i korsridderstil og i det fjerne stiger brun røg som fra et bombet oliefeldt. Det er på en gang anakronistisk og kraftfuldt dramatisk".

Malin Henrikson, Hallands Nyheter, 1991.


"Mindst lige så mørkt syn har Gert Brask i sit maleri, og han anvender desuden duve farver i gult, brunt og sort med indslag af rødt og blåt. Her er der megen lidelse. Kroppe som er indviklede og styrter mod jorden. Perspektivet er op-ned med himlen i bunden".

Marianne Holm, Hallandsposten, 1991.


"Brask er surrealist lige efter bogen med klagesange i gamle landskaber, liturgiske øvelser i det afbrændte paradis og gåder nok til hele familien".

Ulf Gudmundsen, North Information, 1991.


"En af dem, der i denne sammenhæng, klinger ud i rummet er Gert Brask med malerierne. De viise skrifter samles ind... Nogle malerisk fine mørktonede billeder med et særpræget, surreelt indhold: En til hovedsløshed tilsløret, habitklædt mand placeret i et centrifugalt udefinerligt rum. Alt hvirvler – papirer, gardiner, græs. En trappe vrides i en mareridtsagtig vision. En antik kvindetorso er vidne med bind for øjnene. På mærkelig vis associerer Gert Brasks absurde mand til den lærde hos den belgiske surrealist Paul Delvaux, Han ser og sanser heller ingenting".

Ann Lumbye Sørensen, Frederiksborg Amts Avis, 1990.


"Afspærringernes rød/hvide plasticbånd er blevet et klassisk virkemiddel i den symbolistiske kunst. Men her anvendes det mere direkte på personen end hos så mange andre malere. I billederne indgår det som et fysisk truende element – en funktion som klæbende, sugende blækspruttearme, som ikke lader beskueren i tvivl om, at alt håb er ude".

Finn Bech, Skovhuset, Kunsttidsskriftet Hrymfaxe, 1988.


"Gert billeder er figurer fra en fjern viktoriansk tid, fanget af en maler, hvis tabte land glimtvis kan opsnappes. Surrealist er hvad han er, men ikke hvad han selv kalder det, for upræcist mener han".

Sten Wijkman Kjærsgaard, Nordsjælland, 1988.


"Gert Brasks "Tonight will last forever" er en mere problematisk surrealistisk illustration, det er korte effektive blikfang".

Peter M. Hornung, Berlingske Tidende, 1987


"Handlingen, dynamikken, som drøner ud af arbejderne, er dog ikke af den konstruktive slags. Det er flugten, han beskriver. En flugt fra selvbedrag, som hos ham ikke finder sin positive løsning – i billederne i hvert fald. Alt peger hen på det meningsløse og til dels det absurde, som han formulerer med sikker form- og farvesans".

Ann Lumbye Sørensen, Frederiksborg Amts Avis, 1986

GERT BRASK© 2022